Syddjurs Kommune havde oplyst til Statsforvaltningen, at kommunen ikke længere opkrævede gebyr for kopier af ejendomsskattebilletter. Kommunen oplyste også, at den af egen drift tilbagebetalte indbetalte gebyrer i det omfang, de kunne fremsøges i systemet. Kommunen informerede derudover på hjemmesiden om muligheden for tilbagebetaling.
Statsforvaltningen vurderede, at den vedtagne procedure var i overensstemmelse med administrativ praksis.