Kerteminde Kommune ønskede at sælge nogle af kommunens ejendomme til fire aktieselskaber uden offentligt udbud. Aktieselskaberne skulle overtage de kommunale forsyningsvirksomheder. Der blev drevet og skulle også fremover drives forsyningsvirksomhed fra de ejendomme, der skulle overdrages. Kommunen oplyste, at en ejendomsmægler havde vurderet arealernes markedsværdi.
Statsforvaltningen Syddanmark meddelte samtykke til salget. Statsforvaltningen lagde vægt på, at ejendommene skulle anvendes til kommunens forsyningsvirksomhed.
Statsforvaltningens fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af fastsættelse af markedsprisen.