Gratis buskørsel for elever på ungdomsuddannelser

08-05-2008

Ikast-Brande Kommune ønskede at betale transportudgifter for elever ved ungdomsuddannelser i kommunen. Støtten var rettet mod elever, som boede i kommunen, når de skulle benytte regionale busruter for at komme frem til uddanelsesstedet.

Statsforvaltningen Midtjylland fandt, at den dagældende lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. var udtømmende i forhold til, hvornår en kommune kunne give støtte til elever på ungdomsuddannelser. Kommunen kunne derfor ikke lovligt betale transportudgifterne.

Redaktionel note: Udtalelsen fra Statsforvaltningen Midtjylland er fejlagtigt dateret den 8. maj 2007. Datoen for udtalelsen er retteligt den 8. maj 2008.