Ankestyrelsens principafgørelse A-35-02

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 16

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 22, § 27, § 28 og § 29

Ansøger blev opsagt i juni 2002, og blev af sin læge i erklæring af 28. juni 2002 sygemeldt i 2 - 3 uger på grund af psykiske problemer og rygsmerter. Den 25. juni 2002 meddelte kommunen ansøger, at han fra 1. raskmeldingsdag skulle i aktivering i et kommunalt projekt. Den 12. juli 2002 havde ansøger selv skaffet sig en aktivering/ulønnet praktik hos en privat arbejdsgiver, der påregnede at kunne fastansætte ham pr. 1. oktober 2002. Kommunen fastholdt imidlertid, at han skulle i aktivering i det kommunale projekt.

I klagen anførte ansøger bl.a., at det var et skridt i den forkerte retning at holde fast ved aktivering i et kommunalt projekt, når der var mulighed for aktivering hos en privat arbejdsgiver med udsigt til efterfølgende fastansættelse.

Under behandlingen af sagen modtog Ankestyrelsen fra klager yderligere bekræftelse fra den private arbejdsgiver på, at ansøger havde været i ulønnet praktik siden 15. juli 2002, og at han forventedes fastansat pr. 1. oktober 2002.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om aktivering i kommunens aktiveringsprojekt burde fortrænge tilbud om aktivering i privat virksomhed, som ansøger selv havde skaffet.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have imødekommet ansøgers ønske om aktivering hos den private arbejdsgiver.

Ankestyrelsen fandt, at den af ansøger ønskede aktivering måtte anses for mindst lige så egnet til at forbedre ansøgers muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, som det af kommunen tilbudte aktiveringsforløb, idet den private arbejdsgiver havde oplyst, at firmaet efterfølgende påregnede at kunne fastansætte ansøger.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en kommune i henhold til aktivlovens § 16, stk. 4, ved tilbud om aktivering så vidt muligt skulle give flere tilbud at vælge imellem.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at en borger i henhold til § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Dette gælder også ved aktivering, jf. pkt. 210 i Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.